Professionel supervision af enkeltpersoner eller en gruppe medarbejdere, der ønsker at styrke og udvikle egne faglige og personlige kompetencer.
Supervision er samtalen til faglig og personlig udvikling, som former sig som en dialog med udgangspunkt i de ønsker, behov og problemstillinger, der bringes op. Supervision er en udviklingsproces, der skaber nye vinkler, indsigter, større klarhed m.m. over et problem eller en konflikt.
Målet med supervision er, at den enkelte bliver mere bevidst om, hvorledes personlige og kollektive tænkemåder og handlinger har betydning for arbejdet.
Supervision er en metode, der skaber refleksion, nye perspektiver, andre handlemuligheder, mere energi, lyst og arbejdsglæde – en metode til at skabe kollegialitet, sammenhold og fællesskab på en arbejdsplads